DanCenter Fyn – Langeland – Ærø
62 51 38 77
DanCenter er en af de største formidlere af ferieboliger i Danmark.
At være ferieboligformidler vil sige, at vi sørger for at etablere kontakt mellem de udlejere af ferieboliger, som vi har en aftale med, og interesserede lejere til den pågældende feriebolig. Vi ejer med andre ord ikke selv nogle af ferieboligerne. Vores ekspertise ligger dermed ikke i at bygge eller købe ejendomme, men i at leje dem ud for interesserede ferieboligejere til interesserede feriegæster.
Vi har aftaler med mange tusinde ferieboligejere Tæller man det hele med, vil det sige ca. 10.000. Det kræver et anseeligt og stærkt hold. Et hold med kompetence, gode samarbejdsevner og forståelse for professionel varetagelse af udlejningen af ferieboliger. Vi er derfor ca. 60 personer centralt og 100 lokalt fordelt på en række lokalkontorer og salgsselskaber.
Vi arbejder på at sikre høj kvalitet i alle led
Vi har bl.a. et løbende uddannelsesprogram for vores medarbejdere, således at vi hele tiden forbedrer os på de punkter, der er vigtige for vores kunder. Og vi ved meget om, hvad vores kunder finder vigtigt – vi spørger nemlig. Gennem dialogen opnås gensidig forståelse, hvilket vi har valgt at kalde partnerskab.
Og gode oplevelser er vigtige – de holder os i gang som mennesker, de kan deles med andre, og dermed har vi et dejligt fællesskab med dem vi står nær. Vi, hos DanCenter, ved meget om, hvordan man får gode oplevelser på ferien, og det vil vi gerne give videre til dig her på siderne.
Vi håber, at du vil lade dig inspirere og glæder os til at byde dig velkommen i en af vores mange ferieboliger.
