Rudkøbing byder på mange oplevelser for store og små året rundt.
Om sommeren er der musik i gaderne, og det kulminerer under Langelandsfestival – hele byen swinger og svømmer over med glade toner i to skønne sommeruger.
I efterårsferien summer Rudkøbing af aktiviteter især for børn. Bl.a. fortæller Rotten Ruth historier og viser rundt i dunkle smøger og stræder.
Ved juletid får Rudkøbing naturligvis besøg af julemanden, som med hjælp fra flere hundrede børn tænder det kæmpestore træ på Torvet, og byens handlende sørger med bl.a. Open-by-night for, at julegaverne kan købes i roligt tempo, serveret med god service og gløgg.
Hvis du – eller dine børn – gerne vil have pulsen i vejret, så slå et smut omkring havnen, hvor en multibane leverer faciliteterne til parkour, bordtennis og alskens boldspil.